Ab jetzt wird zurückgeschossen

Islamisk Trossamfund bør ganske enkelt lukkes.
For hver dag der går kommer nye afsløringer omkring den dybt betændte forening som jeg efterhånden nærmest vil betegne som kriminel.

Foreningens metoder (som det seneste overfald på to DR-medarbejdere), afsløringen af dødstrusler imod folkevalgte politikere og et utal af terrorforbindelser sammenholdt med ledende medlemmer bekendelse til den fundamentalistiske Salafisme leder mig ikke til anden konklusion at foreningen er uhelbredeligt inficeret med kriminel og ekstremistisk energi.
At huse eller på anden måde støtte denne forening er derfor lige så tåbeligt som havde man huset og støttet f.eks. Rote Armee Fraktion.

Man bør lukke deres lokaler og bede imamerne skride ad Hækkenfeldt til.
I det mindste bør overvågningen af miljøet omkring dennne ekstremistiske forening yderligere optrammes af hensyn til nationens sikkerhed.
Man bør også i lighed med informationskampagner imod ny-nazismen gennemføre kampagner både blandt unge etniske danskere såvel som unge etniske muslimer der informerer om islamismens forbryddelser, dens menneskefjendske ideologi og dens forsøg på at hverve medlemmer. Islamismen skal kvæles nu!

En skuespiller hvis evner jeg værdsætter meget er Charlie Sheen.
Samme Sheen er dog kendt for at have haft mildest talt svært ved at håndtere sin berømmelse. Bosat i det betændte Hollywood har narko-misbrug og alkoholisme været et problem Sheen gentagne gange har haft. Senest var det så galt at farmand Martin Sheen måtte gå ind for at redde sin søn fra den totale undergang.
Men dette skal ikke handle om Charlie Sheens misbrug, skønt nogen sikkert vil mene at hans seneste udtalelser kunne være udtryk for et tilbagefald.

Farmand Martin Sheen er kendt for sine venstre-radikale holdninger og for at deltage i den yderste amerikanske venstrefløjs demonstrationer.
Mere ukendt har været Charlie Sheens (og broren Emilio Estevez) standpunkt.
Personligt formoder jeg at Charlie Sheen har været særdeles upolitisk op indtil hans far var med til at redde ham ud af misbruget. Imidlertid er der nu meget der tyder på at Martin Sheen har påvirket sin søn kraftigt i denne periode.

I et radio-talkshow med talkshowvært og seriøst nutjob Alex Jones udtaler Charlie Sheen således støtte til dennes vilde konspirationsteorier om 11. September.
Charlie Sheen påstår at 11. September i virkeligheden var udført af det amerikanske militær.
Se videoklippet her

Nogen vælger at gå ind i Scientologi hvis hovedteser er så vanvittige at de selv som Hollywood scifi-film ses som totalt utroværdige.
Andre vælger at melde sig ind i den ekstreme politiske notjob fraktion.

Men hvem er denne Alex Jones hvis teorier Sheen nu støtter op om.

Jo mange der for år tilbage legede rundt med Winamps video-streams vil sikkert huske en række kanaler hvor der næsten ikke var nogen brugere.
Flere af disse kanaler viste flere Alex Jones dokumentarprogrammer som kredsede om et stort emne allesammen: hvordan en ny verdensorden (NWO) med regeringer og de store firmaer ville forsøge at gøre hele menneskeheden til slaver. Ikke billedligt talt - men bogstaveligt talt.

Alt sammen ekstremt paranoidt og faktisk så ufrivilligt morsomt at det var helt underholdende.

Læs mere om Alex Jones på Wikipedia.

- Licens til Danmarks Radio etc.
- Filmstøtte til Zentropa etc.
- Kulturstøtte til Det Kongelige Teater etc.
- Statsstøtte til Radio Oasen
- Partistøtte til Enhedslisten
- EU-støtte til Hamas-ledet Palæstina

for bare at nævne nogen af de ting jeg egentlig helst ville være fri for at medfinansiere.

Baathisten og landsforræderen Carsten Kofoed er atter i sit es når han nu giver sig ud i at legitimere terroristers drab på en dansk soldat.
De danske tropper kaldes både besættelsestropper og terroristernes kaldes for en legitim modstandsbevægelse.

Den mand er da et helt igennem forvirret eksemplar.
Hvis det havde været under 2. verdenskrig ville han uden tvivl være gået i nazistisk tjeneste og uden tvivl som del af en "legitim modstandsbevægelse" imod den jødiske konspiration have ledet en KZ-lejr.

En dansk soldat der gjorde tjeneste i Irak er idag død efter hans køretøj blev ramt af en vejbombe.
En anden soldats tilstand meddeler BT ikke noget om endnu.

Hærens operative kommando skriver:

Det er med bedrøvelse, jeg har modtaget rapporten om det alvorlige angreb i Irak i dag og en soldats død. Mine tanker og medfølelse er hos vore soldater og deres pårørende i denne svære situation. Hærens Operative Kommando vil sørge for, at ofrene og deres familier får al den støtte, de har behov for.

Ære være hans minde.
Han og de andre danske soldater i Irak var og er i Irak for at hjælpe det irakiske folk til fred og demokrati.

TV2 viser iaften i forlængelse af 22-Nyhederne den for tiden meget omtalte franske dokumentarfilm af Mohamed Sifaoui.

I programmet lancerer Ahmed Akkari sin efterhånden ganske berømte 'spøg' med at lade Naser Khader sprænge i luften.

Journalist Mohamed Sifaoui fra tv-kanalen France 2 rejste i slutningen af februar til Danmark for at undersøge, om der ligger decideret manipulation bag den verdensomspændende krise i kølvandet på de danske karikaturtegninger af Muhammed.

Han mødtes blandt andet med imamerne Ahmed Akkari og Abu Laban, Abu Bilal, Abdul Wahid Petersen og Raed Hlayhel, som - uden at vide, at de bliver filmet - kommer med skarpe udfald mod både Jyllands-Posten og Naser Khader fra Demokratiske Muslimer.

Mohamed Sifaoui er samme journalist der for år tilbage gik undercover og filmede det islamistiske miljø i Paris.
Det kom der både en bog og en chokerende tv-dokumentar ud af.

Gitte Seeberg kommer åbenbart ikke ret meget ud fra elfenbenstårnet i Bruxelles og ud blandt almindelige europæere.
Ihvertfald mener hun ifølge Jyllands-Posten at

Danmark er ved at blive et lukket land - et kolonihavehus omkranset af en høj hæk - med et internationalt omdømme, der er så dårligt, at VK-regeringen må tage et hurtigt opgør med sit støtteparti, Dansk Folkeparti.

Bom bom.
Det er nu ikke ligefrem det indtryk jeg får når jeg snakker med gode bekendte fra Rumænien, Ukraine, Tyskland eller Finland.
I det hele taget oplever Danmark i disse tider en folkelig sympati der er hjertevarmende.
Gitte Seeberg hænger helt tydeligt for meget ud med svenskerne og de øvrige frelste på Bruxelles bonede gulve.

Tag fri en weekend Gitte og tag en rundtur til Amsterdam, til Aachen til Amiens og hør hvad almindelige europæere mener om Danmark og kampen for at bevare ytringsfriheden. Spørg dem om de er tilfredse med den måde politikerne i deres lande har ladet indvandringen fra de muslimske lande vokse til et uoverskueligt problem.

Borgerne har sagt det længe, og flere og flere politikere rundt omkring i Europa er nu endelig også ved at se det. Den stramme men fair danske udlændingepolitik er den mest moderne i hele Europa. Vi er et foregangsland som andre lande kan lære af.

Her gik man ellers lige i et naivt øjeblik og troede at imamerne var ved at komme bare en anelse til fornuft.
På DR kan man læse at de danske imamer på konference i Bahrain vil opfordre til at afblæse den arabiske boykot af danske varer da denne i imamernes øjne nu gør mere skade end gavn i deres sag (hvilket jo er at undergrave ytringsfriheden og indføre noget lignende forbud mod religions- og samfundskritik af islam).

Kort efter at have læst den nyhed kommer jeg i Jyllands-Posten over følgende:

Det afsløres i aften i en dokumentarfilm fra Danmark på den franske tv-station France 2, hvis journalister har brugt skjulte kameraer for at trænge ind bag facaden af imamerne.

I en central passage i udsendelsen fremgår det, at imam Ahmed Akkari indirekte truer lederen af Demokratiske Muslimer, det radikale folketingsmedlem Naser Khader (R), som foreslås myrdet, hvis han kommer i regeringen.

Her ser vi altså igen imamernes sande hadfyldte natur.

Eller måske er Ahmed Akiri verdens sjoveste mand (sådan lidt af den Hitlerske comedy skole, han tog jo gas på 6 millioner jøder).

Her oversat fra "Die Kraft der Vernunft" af Oriana Fallaci en længere passage om muslimsk væbnet ekspansion siden dennes grundlæggelse og frem til 1700-tallet.

I år 635, dvs. 3 år efter Muhammeds død, besatte halvmånens hære det kristne Syrien og det kristne Palæstina. I år 638 tog de Jerusalem og den hellige grav. I år 640, efter erobringen af Persien, Armenien og Mesopotamien, altså det nuværende Irak, marcherede de ind i det kristne egypten og løb det kristne Maghreb over ende, dvs. Tunesien, Algeriet og Marokko. I år 668 angreb de for første gang Konstantinopel og belejrede byen i 5 år. I år 711 krydsede de Gibraltar-strædet og gik i land på den ærke-katolske Iberiske halvø hvor de indtol Portugal og Spanien, hvor de trods en Pelayo og en Cid Campeador og de talrige i Reconquistaen engagerede herskere blev rundt 8 århundreder. Og hvem der tror på myten om "den fredelige sameksistens" som efter kollaboratørenes mening prægede forholdet mellem erobrere og erobrede ville gør godt i at læse igen på historien om de nedbrændte konventer og klostre, om skændede kirker, voldtagne nonner, kristne og jødiske kvinder der blev bortført og spærret ind i haremsne. Han ville gøre godt ved at tænke over korsfæstelserne i Cordoba, over die hængte i Granada over halshugningerne i Toledo og Barcelona, Sevilla og Zamora. (De i Sevilla befal Mutamid, kongen, som smykkede sine haver med de afhuggede hoveder. De i Zamora befal Almanzor: visiren, som blev kaldt "filosoffernes mæzen", den "største hersker som det islamiske Spanien nogensinde har frembragt") Herregud! Hvis man nævnte Jesu navn eller talte modersmålet blev man straks henrettet. Korsfæstet, som sagt, eller halshugget eller hængt. Og nogen gange spiddet på pæl. Hvis man ringede med klokkerne, det samme. Hvis man klædte sig i grønt, i islams farve, det samme. Og kom en muslim forbi, måtte die "vantro hunde" træde til side og bøje sig. Hvis muslimen angreb dem eller skældte på dem måtte de ikke forsvare sig. Og ved du hvorfor die "vantro hunde" ikke blev tvunget til at konvertere til islam? Fordi konvertitter ikke skulle betale skat. Die "vantro hunde" derimod skulle betale skat.

Fra Spanien nåede de 721 ind i det ikke mindre katolske Frankrig. Under føring af Abd al-Rahman, guvernøren fra Andalusien, krydsede de Pyrenæerne og erobrede Narbonne. Der nedslagtede de hele den mandelige befolkning, gjorde alle kvinder og børn til sklaver og drog så videre mod Carcassonne. Fra Carcassonne rykkede de frem mod Nimes, hvor de lavede et blodbad mod munke og præster. Fra Nimes drog de mod Lyon og Dijon, hvor de plyndrede hver eneste kirke, og ved du hvor lang tid felttoget stod på? 11 år. De kom i bølger. I år 731 nåede en bølge af 380.000 fodsoldater og 16.000 ryttere Bordeaux som straks overgav sig. Fra Bordeaux drog die mod Poitiers, så mod Tours, og havde Karl Martell ikke vundet slaget ved Poitiers-Tours i 732 havde franskmændene formodentlig stadig idag danset flamengo. I år 827 landede de på Sicilien, et videre begæret mål. Som sædvanligt myrdende og brandskattende erobrede die Syrakus og Taormina, Messina og så Palermo, og indenfor trekvart århundrede (så lang tid tog det at bryde de stolte sicilianeres modstand) islamiserede de øen. De blev mere end to et halvt århundrede indtil normannerne fordrev dem, men 836 landede de i Brindisi. 840 i Bari. Og islamiserede Apulien. 841 landede de i Ancona. Så vendte de fra Adriaterhavet tilbage i det Thyrrenske hav og landede i sommeren 846 i Ostia. Die plyndrede det, antændte det og nåede via Tibermundingen op til Rom. De belejrede byen og trang en nat ind. Die plyndrede St. Peter og St. Paulus basilikaerne, plyndrede hvad der var at plyndre. For at slippe af med dem måtte pave Sergius II forpligte sig til at bettale dem en årlig tribut på 25.000 sølvmønter. For at undgå videre angreb måtte efterfølgeren Leo IV lade bygge den Leoniske mur.

Efter de havde forladt Rom slog de sig ned i Kampanien. Der blev de 70 år, ødelagde Montecassino og pinte Salerno. I denne by forlystede de sig en tid lang med hver nat at ofre en nonnes jomfrulighed. Ved du hvor? På katedralens alter. I år 898 derimod landede de i Provence. I det nuværende Saint-Tropez, for at være helt præcis. Der blev de og krydsede 911 alperne for at marchere ind i Piemonte. De besatte Torino og Casale, antændte kirker og biblioteker, myrdede tusinder af kristne, så drog de videre ind i Schweiz. De nåede Bünder dalen og Geneve søen, så vendte de om på grund af sne. De drog tilbage til det varme Provence, besatte 940 Toulon og.... i dag er det mod at slå sig på brystet på grund af korstogene, at kritisere vesten for korstogene, at se en uretfærdighed i korstogene, til skade for de arme uskyldige muslimer. Men korstogene fulgte ikke kun hensigten igen at komme i besiddelse af den hellige grav, men var frem for alt svaret på 400 års invasion, besættelse, vold og nedslagtning. En modoffensiv, der skulle stoppe de islamiske ekspansionsbestræbelser i Europa. Og (mors tua vita mea – din død mit liv) omlede denne mod østen. I retning af Indien, Indonesien, Kina, Afrika og Rusland og Sibirien, hvor de til islam konverterede tartarere allerede udbredte koranen. Efter korstogene begyndte Allahs sønner minsanten igen at mishandle os som førhen og værre. Denne gang i skikkelse af tyrkerne, som søgte at grundlægge det Osmanniske Rige. Et rige som indtil 1700 koncentrerede hele sin grådighed og appetit mod vesten og forvandlede Europa til sin fortrukne slagmark. Husket og frygtet de berygtede Janithorder som den dag i dag gælder som synonym for bødler og fanatikere eller mordere i det italienske sprog. Men ved du, hvem Janithorderne var i virkeligheden? Det osamanniske riges kernetrupper. Super-soldater, lige så meget i stand til at ofre sig som til at kæmpe, til at myrde og til at plyndre. Ved du hvor de blev rekruteret eller bedre blev kidnappet fra? I rigets erobrede lande. I Grækenland f.eks. eller i Bulgarien, i Rumænien, i Ungarn, i Albanien, i Serbien og nogen gange også i Italien. Ved kysterne der blev hjemsøgt af pirater. De bortførte drengebørn i alderen ti, elleve eller tolv år som de udvalgte blandt de sundeste, kraftigste førstefødte i de gode familier. De konverterede dem, spærrede dem i kaserner, forbød dem at gifte sig eller have nogen former for intime kærlighedsforhold (trærtimod blev de opfordret til voldtægt), og de indoktrinerede dem, som ikke engang Hitler havde kunne indoktrinere sin Waffen-SS. De forvandlede dem til det mest forbløffende krigsmaskineri verden havde set siden det gamle Rom.

The force of reason er en bog jeg varmt vil anbefale.

Findes også på tysk

Nu er også Dansk Kvindesamfund og Kvinder for Frihed i åbent opgør med Allah-foods.
Ifølge BT mener forkvinderne for de to organisationer at Arlas seneste knæfald for islamisterne er en hån imod kvinder både i Danmark og i den arabiske verden.

Med slibrige udtalelser i annoncen fra Arla som: "at de år, vi har haft i jeres verden har lært os, at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam" som i bedste fald er udtryk for ønsketænkning og i værste fald er rent kynisk profitlyst fra Arlas side, synes jeg også bæreget for alvor er ved at flyde over.

Vores tålmodighed som forbrugere er ved at være sluppet op. I første omgang gav mange forbrugere udtryk for deres modstand mod Arlas pro-islamistiske kampagne i læserbreve, blogs osv.

Nu tror jeg mange seriøst vil starte en fuld og gennemført boykot imod Arlas produkter.

De danske forbrugere er ikke dumme, og de er trætte af at Arla handler så gennemført forkert og umoralsk som de gør.
Danskerne vil stemme med pengepungen.

Det er en udvikling som vil glæde mange af de små mejerier der igennem årene har oplevet Arla Foods ubændige profitlyst igennem unfair forretningsmetoder rettet mod at oprette et monopol.
Reelt har Arla stadig noget nær et monopol med over 80% markedsandel, men det kan meget snart ændre sig.


Billede fra skattetryk.dk

Hvordan vil man huske Europa om 100 år?
Vil Europa stadig være europæisk, frit og demokratisk?

Ja det er spørgsmål jeg stiller mig selv, og spørgsmål vi alle må stille os selv og hinanden.

Hvilken vej går det med Europa og er det en udvikling vi ønsker?
Udsigterne set i lyset af Muhammed-krisen er ikke gode. Vi har været vidne til at mange illusioner og håb vi havde om at situationen nok ikke var så slem omkring de muslimske indvandrere i Europa som vi frygtede er blevet gjort til skamme.
Vi har set at det vi alle håbede på var et stille flertal af demokratisk sindede muslimske medborgere i virkeligheden nok blot er et stille mindretal.
Med en stadigt voksende muslimsk befolkningsandel i Europa og store dele af disse med islamistisk orientering er mange begyndt (måske for sent) at frygte en islamisering af Europa indenfor 40 til 50 år (i nogle lande indenfor endnu kortere tid).
Man må sige at Mogens Glistrup skønt hans klodsede måde at formulere sig på grundlæggende havde ret da han advarede imod den muslimske masseindvandring. Hvis Glistrup i sin tid havde forholdt sig mindre generaliserende omkring problematikken havde vi måske her i Danmark set befolkningen tidligere bakke op om at få en regering der var villig til at gøre noget ved den tikkende demografiske bombe som masseindvandring er. Måske et sådant skifte i Danmark havde ført til at man også i andre lande i Europa var begyndt at tænke sig om.

Er det for sent?
Fødselsraterne og et kig ind i skolers klasseværelser overalt i Europa hvor den næste generation af indbyggere i Europa idag sidder taler sit eget klare sprog.
De oprindelige Europæerne er ved at uddø pga. alt for lave fødselsrater (nogen siger dette er fordi europæerne ikke kan få job og familiedannelse til at passe sammen).
Imens har det såkaldt nye proletariat rigeligt tid til at få børn. Gavmilde sociale ydelser sikrer at muslimske storfamilier idag er et hyppigt syn.
Disse børn vokser ofte op i et parallelsamfund hvor ideologien er islamistisk og målet er at islamisere værtslandet.
Midlerne hertil er bl.a. demografi.
Finansieret af naive europæiske befolkninger bliver de islamistiske familier fler og fler, søger statsborgerskab, får stemmeret, vælger politikere der er villige til at hjælpe dem med yderligere tilvandring fra islamiske lande for til sidst at danne et flertal - et flertal der efter demokratiske spilleregler kan overtage magten - og ligesom Hitler vandt magten ved demokratisk valg afskaffe demokratiet.

Et demokratisk og liberalt dilemma
Jeg ynder at betegne mig selv som borgerligt liberal, højre-liberal, konservativt-liberal eller markeds-liberal.
Jeg er endda medlem af VU og Venstre.
Jeg er stor tilhænger af de liberale frihedsidealer som Adam Smith stod fadder til og som den dag i dag stadig bevare deres værd.
Imidlertid er jeg ikke særligt vild med det jeg gerne betegner som arnako-liberalismen som både visse borgerligt-liberale og social-liberale randgrupperinger synes at hylde.
I teorien bør mennesket naturligvis være fri til at flytte hvorhen han vil, han bør være fri til at mene hvad han vil, og han bør være fri til at gøre hvad han vil.
I teorien... for i praksis kan en anarko-liberalistisk politik grave sin egen grav.

Lad os blot forestille os fri indvandring.
Selv hvis man afskaffede velfærdsstaten (hvilket anarko-liberalistiks ville være det rigtige at gøre) ville vi i f.eks. Danmark stå i en situation hvor en meget lille demokratisk-sindet befolkning iløbet af no-time kunne blive vidne til en hidtil uset masseindvandring af folk der ville være drevet dels af ønsket om materiel velstand (hvilket de dog i det anarko-liberalistiske samfund selv ville være nødt til at arbejde for) og dels af ideologiske verdensherredømmeambitioner.
I et demokratisk samfund ville dette nye flertal være i stand til at fjerne de frihedsrettigheder det tidligere flertal havde indført.
Det anarko-liberalistiske samfund ville vågne op til en brat ændret verden hvor shariaen var lov, hvor frihed var et ukendt ord og hvor liberalisme i alle dens former ville være forbudt.

Løsninger?
Svært – rigtigt svært.

For mig at se må der handles på flere fronter.
Dels må vi søge at ændre den negative udvikling der har været blandt de muslimske indvandrere i Danmark. Vi bør konsekvent støtte de som bekender sig til de vestlige frihedsidealer og demokratiet. De er der – og vi skal søge at flere slutter sig til den fælles front for frihed og demokrati. Vi skal gøre det klart for alle (også de der ønsker at generalisere overfor alle muslimer) at det at være dansk, det at være demokrat, det at hylde vestlige frihedsidealer er forenligt med det at være muslim. Vi skal gerne have at muslimer i Europa begynder en kulturkamp imod imamernes middelaldermørke-islam og henimod en islam der er forenlig med demokratiet. Jesus sagde: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er ” og dannede dermed tydeligt en skillelinie imellem religion og stat for de kristne. I koranen findes mig bekendt ikke sådanne udtalelser hvilket gør det sværere, men det må og skal opnås at islams rolle bliver reduceret, at islam ikke længere kan tolkes som en ideologi med krav på verdensherredømmet.

Hvis dette fejler står vi i sandenden i et dilemma.
For hvordan skal vi kunne redde demokratiet og den vestlige kultur?
Vi Europæere bliver nødt til at finde stoltheden og fastheden frem.
Vi er dette kontinents oprindelige befolkning, vi har skabt det jeg i hvert fald mener er verdens fremmeste kultur.
Det er ikke os der skal assimileres ind i et nyt Eurabisk samfund, men muslimerne der skal assimileres ind i vores samfund.
Personligt har jeg mange venner og bekendte i Danmark der har mange forskellige herkomster.
Alle har de tilfældes at jeg ser dem som med-danskere som jeg deler grundlæggende værdier med. Det er dansk-indere, dansk-vietnamesere, dansk-filippinere, dansk-polakker osv.
Jeg kender faktisk ikke andre grupper end muslimerne – og i mindre grad kineserne, der ikke tilstræber at blive assimileret (selvfølgelig findes der undtagelser og det er jo disse undtagelser vi bygger vores håb om fredelig sameksistens på).
Assimilering indebærer for mig at se ikke en total overgivelse af samtlige egenarter.
Igennem bl.a. Danmarks historie har vi op til dette punkt faktisk set indvandring der har været usædvanlig positiv for nationen. huguenoter, jøder, tyskere og hollændere er igennem tiden indvandret til Danmark, er blevet danske og har bidraget utroligt positivt til deres nye fædreland.
Imidlertid skal det siges at både katolicismen og jødedommen har været særdeles kompatible med vor kultur. I nyere tid har vi set indvandring fra f.eks. Vietnam eller Syd-Amerika. Igen har oplevelsen hovedsageligt været positiv, præget af folk der i forvejen delte mange af vore værdier og var villige til at tilpasse sig og blive danske.

Kan den demografiske bombes lunte slukkes?
Hvis islamismen fortsætter sit sejrstog iblandt europæiske muslimer står vi om højest 10 år ved en skillevej.
Hvis vi ikke har bragt indvandringen fra muslimske lande ned på noget nær 0 til den tid er der ikke meget tid før vi må stille os nogle alvorlige spørgsmål.

Løsning 1 (den fredelige): Øget indvandring fra ikke-muslimske lande til Europa vil danne et etnisk mix i stil med USA hvor ingen etnisk eller religiøs gruppe udgør et flertal. I lighed med USA må det forventes at der i et sådant etnisk mix vil dannes en ny national identitet der helt centralt vil overtage vestlige frihedsidealer og demokratiet.

Løsning 2 (den sidste udvej): Et McCarthy-agtigt regime udviser alle islamister og tillader kun ”kompatible” muslimer at blive i Europa. Potentielt ville en sådan handing føre til en midlertidig afskaffelse af mange frihedsrettigheder og hvis nødløsningen først blev aktiveret når det praktisk var for sent (altså ved en valgsejr til et islamistisk parti i Europa) kun igennem den midlertidige afskaffelse af demokratiet og indførelsen af noget der ville ligne et demokratisk diktatur.

Ønsker vi i Europa at blive husket som verdens mest naive kultur, som kulturen der velvilligt hjalp i sin egen undergang?
Ja det spørgsmål må vi stille os selv. For hvis Europa fortsætter ned af den vej vi er på stadigvæk vil vi have finansieret og forberedt vores egen undergang.
Et opgør med tidligere tiders fejl er nødvendigt. Indvandringen fra muslimske lande må standses så længe islamismen har så stort et tag i verdens muslimer.
Vi må alle indse at islamismen er en fjende ikke kun for vesten men for hele verden og den må bekæmpes på samtlige fronter.
Vi står der indenrigspolitisk overfor en svær balancegang.
Samtidigt med at vi bør stramme indvandringspolitikken fra muslimske lande skal vi samtidigt så at sige vinde ”the hearts and minds” hos de herboende muslimer.
Illusionen om at et islamistisk verdensrige ville være herligt at leve i må nedbryddes. Et islamistisk verdensrige ville være som et globalt Taleban-Afghanistan.
De vestlige frihedsidealer og demokratiet derimod har vist vejen fremad. Det er ikke tilfældigt at demokratier er bedre at leve i end lande med andre styreformer.

Ligesom demokratiet har besejret de sorte facister og de røde facister i to store konflikter vil demokratiet også besejre de grønne facister til slut.

Europe will prevail

FN er en organisation der i disse år i takt med at islamister og andre anti-demokratiske grupperinger og nationer vinder indflydelse mister opbakningen i vesten.
Jeg og jeg er sikkert på mange andre danskere og andre vesterlændinge er trætte af en organisation der finansieret hovedsageligt af de vestlige demokratier går i islamisternes erinde og er styret af en korrupt og ideologisk afsporet elite.

Jeg ser særdeles kritisk på FN.

FN er i mine øjne en organisation hvor alt for meget foregår udenfor folkenes kontrol, et sted hvor korruption og fættervirksomhed trives.

Den ene gang efter den anden viser FNs handlinger at det ikke længere er de demokratiske kræfter der styrer showet.

- FN uvillige til at stoppe folkemordet i Rwanda i 90'erne
- FN uvillige til at stoppe det idag stadig pågående folkemord i Sudan
- Oil-for-food skandalen hvor bl.a. Kofi Annans søn var dybt involveret - ingen konsekvenser!
- Kofi Annan der alt for villigt lader islamistiske kræfter sætte tonen for FNs holdning i forbindelse med kampen om ytringsfriheden
- Doudou Diène der ligeledes går islamisternes ærinde i en svinagtig bagvaskelseskampagne af Danmark og resten af vesten
- FN i tæt parløb med islamistiske organisationer i en hetz imod vestlige frihedsidealer
etc. etc. etc.

Seneste "uheld" er denne plakat fra FN som under overskriften 'Racisme kan antage mange former.' åbenlyst er en lille hilsen til Danmark fra FN (kilde EB).



Ved konferencen som den hellige inkvisition FN afholder er bl.a. vores allesammens storinkvisator Doudou Diène at finde som debatstyrer.

FN er idag uendelig langt væk fra grundlæggernes ide om en organisation der skulle skabe fred og ikke mindst demokrati rundt omkring i verden.
Organisationen er idag i en endnu værre forfatning end under den kolde krig hvor FN var legeplads for prosovjetiske kræfter (med det alternative sikkerhedspolitiske flertal fra Danmark som en hyppig medaktør på den pro-sovjetiske fløj).

FN må enten reformeres kraftigt og fornuftige kræfter må ind - ellers må organisationen nedlægges. Det er vanvid at vi betaler til en organisation der mest af alt modarbejder frihedsværdierne og spredningen af demokrati.

AJWZ har fra en særdeles utroværdig kilde at imamerne i virkleigheden slet ikke skal deltage i den konference i Bahrain de selv påstår de skal deltage i.
Vi kan nu afsløre at turen i virkeligheden er en PR-tur for en ny række islamist SM-film som imamerne lancerer på en stor messe for islamistiske erotiske film i Qatar.

Serien går under mottoet spanking af dhimmier og som co-star og villig dhimmi kan man bl.a. se Thøger.

Osmannerne står ikke længere udenfor Wiens porte - de er forlængst rykket indenfor.
Det må man erkende når man på Minut (som henviser til denne artikel i Die Presse) kan læse om hvorledes den østrigske hær har problemer med mange af sine muslimske værnepligtige der bl.a. nægter at gøre honnør for flaget af religiøse grunde og jævnligt er uundskyldt fraværende samtidigt med at de nægter at gøre tjeneste om fredagen.

Det har altid undret mig at bl.a. også den danske hær igennem adskillige årtier har inddraget unge mænd om hvem man vidste at disse tilhørte ekstremistiske partier der var fjender af nationen.
Hvorfor indkaldte man DKP'eren Ole Sohn og lærte ham at bruge våben. Var der ingen der tænkte på at det måske kunne have endt med at han og kammeraterne i DKP netop havde brugt de evner imod Danmark hvis de havde fået chancen?

Idag er faren der udgår fra islamister dog endnu større end den der udgik fra den ekstreme danske venstrefløj. Modsat den ekstreme italienske eller vesttyske venstrefløj var den danske nemlig relativt tilbageholdene med indlandsk terror.

Derimod ved vi at islamister overalt i Europa og også i Danmark har et latent voldspotentiale der for tiden hovedsageligt giver sig udtryk i terroraktioner men som de islamistiske strateger sikkert vil ændre til reele borgerkrigslignende handlinger i de lande eller regioner hvor der måtte være demografisk grundlag måtte ændre sig i deres gunst over de næste 10-20 år.

Set i lyset af dette klare voldspotentiale virker det vanvittigt at tage bekendende islamister ind i nationens hær og direkte undervise disse i våbenbrug.

Europas væbnede styrker bør indføre tests og interviews så ekstremister (dette gælder også ekstreme kommunister såvel som nazister) ikke kan optages i de væbnede styrker.

Det er naivt at tro at folk der allerede er blevet ekstremistiske pludseligt skulle skifte mening ved at blive indkaldt til hæren, flåden eller flyvevåbnet.
Sandsynligheden for at særligt islamisterne vil bruge deres erhvervede evner imod Europa er betydeligt større en chancen for at de skulle kæmpe for Europa.

Da jeg for efterhånden 8 år siden var værnepligtig var der ikke en eneste muslim blandt de over 90 værnepligtige jeg tjente sammen med.
Imellemtiden har forsvaret dog øget indsatsen for at få flere 2. og 3. generationsindvandrere ind i hæren, og skønt ikke alle indvandrere er muslimer og ikke alle muslimer er islamister er der alligevel grund til at råbe vagt i gevær omkring forsvarets strategi. For hvis man forsømmer at screene ekstremister ud kan man ende med selv at have uddannet potentielle terrorister ikke kun i våbenbrug men også have givet dem et intimt kenskab til landets forsvar, viden som uden tvivl ville blive brugt imod os.

Selv om den allerede har været ude i Tyskland siden oktober 2004 har jeg først fået købt den nu.
"Die Kraft der Vernunft (La Forca della Ragione)" af Oriana Fallaci var egentlig oprindelig bare konciperet som et efterskrift til "Die wut und der Stolz" fra 2002 men er blevet til et meget mere omfattende værk der tager bolden op fra hvor den blev sluppet i "Die Wut und der Stolz".
Bogen er et opgør med islamisterne og med disses røde, sorte og regnbuefarvede små hjælpere.
Bogen er en advarsel om hvordan Europa er ved at blive løbet over ende af en fjende der fører krigen ikke kun gennem terror men også igennem demografi hvor indvandring og store fødselsrater iblandt strengt troende muslimer skal lede til stadigt voksende magt og slutteligt føre til Europas totale islamisering.

Jeg er selv kun lige startet på bogen men faldt hurtigt over noget som faktisk er højaktuelt fortiden.

Det er nemlig ikke kun Danmark der har oplevet Monsieur Doudou Diène fra det åh så fine UNESCO.

Her er hvad Oriana Fallaci siger om ham og hans mission i bogen:

Der Senegalese Doudou (lies Dudù) Diène, früher ein hohes Tier in der ehemals prosowjetischen UNESCO, ist mein Frau’ Accursio der UNO, 2002 wurde er mit der Rolle betraut, die zuvor der zensierte Maurice Glèlè innehatte, und zum Sondersprecher ernannt, und weißt du, wie er diese Rolle ausfüllt? Indem er nach Fällen von Islamfeinlichkeit fahndet, unter der „Seit dem 11. September Muslime in Amerika und Europa leiden“, und sie der UN Commission fort he Human Rights meldet. Seinen Worten zufolge sind auf diesen Kontinenten „die muslimischen Frauen, Alten und Kinder ständig körperlichen und verbalen Attacken ausgesetzt und leben deshalb in ständiger Angst“. Dazu hat er einen verleumderischen Bericht verfasst, den er dieses Jahr der Commission fort he Human Rights in Genf vorlegen wird, damit sie einen Moralischen Prozess zelebriert, und weißt du, wer seiner Meinung nach die Köpfe dieser Verfolgung sind? In Amerika die Oberhäupter der Evangelischen Kirchen, die im Sudan das islamische Sklavenwesen bekämpfen, sowie die sechzig Intellektuellen, die angeführt von Samuel Huntington den offenen Brief „Wofür wir kämpfen“ unterzeichnet haben, der Baptistenpfarrer Jerry Falwell, der die zehn Gebote verteidigt, und Herr Pat Robertson, der den christlichen Radiosender CBN gegründet hat. In Europa „die Intellektuellen, die sich gegen die Immigration stemmen, den kulturellen Pluralismus ablehnen, den Islam unter Anklage stellen, behaupten, dass der Islam mit dem Laizismus unvereinbar ist, und die damit zur Aushebelung der internationalen Ordnung beitragen“. Führend bei dieser Aushebelung, sagt er, sind die Unterzeichnende und zwei Franzosen: der Schriftsteller Pierre Manent und der Wissenschaftler Alain Finkielkraut. Der erste, weil er sich gegen den Dialog mit dem Islam ausgesprochen hat und findet, dass die Muslime zu Hause bleiben sollten. Der zweite, weil er mich nach dem Erscheinen von „Die Wut und der Stolz“ verteidigt und vertreten hat, dass das Buch keineswegs rassistisch ist, sondern den Leser zwingt, der Wirklichkeit ins Auge zu sehen, dass es mit Tabus bricht und furchtlos die Freiheit propagiert. Aber der Bericht ist nur ein kleiner Teil des Ketzergerichts, das von dem früheren hohen Tier der ehemals prosowjetischen UNESCO in Gang gebracht wurde. In Genf will Dudù nämlich das Heilige Offizium der UNO auffordern, „eine kulturelle Strategie“ zu entwickeln, deren Ziel es sein soll „die Ideologien auszurotten, die den Islam diffamieren, und ein weltweite Tagung anzuregen, auf der kontrolliert werden soll, wie im Westen Geschichte niedergeschrieben beziehungsweise gelehrt wird“.

Teksten er tastet ind som den står i bogen, som man kan se er Oriana Fallaci særdeles passioneret når hun skriver og går ikke af vejen for endeløs lange sætninger og massive mængder kommaer.


Oriana Fallaci - en kvinde der aldrig har været bange af sig.

Så vidt jeg ved er hverken "Die Wut und der Stolz (La rabbia e l'orgoglio)" eller "Die Kraft der Vernunft (La forza della ragione)" oversat til dansk trods disses massive succes på adskillige andre sprog.

Bogen findes dog både på tysk (f.eks. hos Amazon.de)
så vel som på engelsk hvor den lige er udkommet i UK og USA i begyndelsen af måneden (f.eks. hos Amazon.co.uk)

Bloggen Tigerhawk har også taget et blik på bogen og bringer et lille uddrag.