Tanker om Europa – set med danske øjne
Hvordan vil man huske Europa om 100 år?
Vil Europa stadig være europæisk, frit og demokratisk?
Ja det er spørgsmål jeg stiller mig selv, og spørgsmål vi alle må stille os selv og hinanden.
Hvilken vej går det med Europa og er det en udvikling vi ønsker?
Udsigterne set i lyset af Muhammed-krisen er ikke gode. Vi har været vidne til at mange illusioner og håb vi havde om at situationen nok ikke var så slem omkring de muslimske indvandrere i Europa som vi frygtede er blevet gjort til skamme.
Vi har set at det vi alle håbede på var et stille flertal af demokratisk sindede muslimske medborgere i virkeligheden nok blot er et stille mindretal.
Med en stadigt voksende muslimsk befolkningsandel i Europa og store dele af disse med islamistisk orientering er mange begyndt (måske for sent) at frygte en islamisering af Europa indenfor 40 til 50 år (i nogle lande indenfor endnu kortere tid).
Man må sige at Mogens Glistrup skønt hans klodsede måde at formulere sig på grundlæggende havde ret da han advarede imod den muslimske masseindvandring. Hvis Glistrup i sin tid havde forholdt sig mindre generaliserende omkring problematikken havde vi måske her i Danmark set befolkningen tidligere bakke op om at få en regering der var villig til at gøre noget ved den tikkende demografiske bombe som masseindvandring er. Måske et sådant skifte i Danmark havde ført til at man også i andre lande i Europa var begyndt at tænke sig om.
Er det for sent?
Fødselsraterne og et kig ind i skolers klasseværelser overalt i Europa hvor den næste generation af indbyggere i Europa idag sidder taler sit eget klare sprog.
De oprindelige Europæerne er ved at uddø pga. alt for lave fødselsrater (nogen siger dette er fordi europæerne ikke kan få job og familiedannelse til at passe sammen).
Imens har det såkaldt nye proletariat rigeligt tid til at få børn. Gavmilde sociale ydelser sikrer at muslimske storfamilier idag er et hyppigt syn.
Disse børn vokser ofte op i et parallelsamfund hvor ideologien er islamistisk og målet er at islamisere værtslandet.
Midlerne hertil er bl.a. demografi.
Finansieret af naive europæiske befolkninger bliver de islamistiske familier fler og fler, søger statsborgerskab, får stemmeret, vælger politikere der er villige til at hjælpe dem med yderligere tilvandring fra islamiske lande for til sidst at danne et flertal - et flertal der efter demokratiske spilleregler kan overtage magten - og ligesom Hitler vandt magten ved demokratisk valg afskaffe demokratiet.
Et demokratisk og liberalt dilemma
Jeg ynder at betegne mig selv som borgerligt liberal, højre-liberal, konservativt-liberal eller markeds-liberal.
Jeg er endda medlem af VU og Venstre.
Jeg er stor tilhænger af de liberale frihedsidealer som Adam Smith stod fadder til og som den dag i dag stadig bevare deres værd.
Imidlertid er jeg ikke særligt vild med det jeg gerne betegner som arnako-liberalismen som både visse borgerligt-liberale og social-liberale randgrupperinger synes at hylde.
I teorien bør mennesket naturligvis være fri til at flytte hvorhen han vil, han bør være fri til at mene hvad han vil, og han bør være fri til at gøre hvad han vil.
I teorien... for i praksis kan en anarko-liberalistisk politik grave sin egen grav.
Lad os blot forestille os fri indvandring.
Selv hvis man afskaffede velfærdsstaten (hvilket anarko-liberalistiks ville være det rigtige at gøre) ville vi i f.eks. Danmark stå i en situation hvor en meget lille demokratisk-sindet befolkning iløbet af no-time kunne blive vidne til en hidtil uset masseindvandring af folk der ville være drevet dels af ønsket om materiel velstand (hvilket de dog i det anarko-liberalistiske samfund selv ville være nødt til at arbejde for) og dels af ideologiske verdensherredømmeambitioner.
I et demokratisk samfund ville dette nye flertal være i stand til at fjerne de frihedsrettigheder det tidligere flertal havde indført.
Det anarko-liberalistiske samfund ville vågne op til en brat ændret verden hvor shariaen var lov, hvor frihed var et ukendt ord og hvor liberalisme i alle dens former ville være forbudt.
Løsninger?
Svært – rigtigt svært.
For mig at se må der handles på flere fronter.
Dels må vi søge at ændre den negative udvikling der har været blandt de muslimske indvandrere i Danmark. Vi bør konsekvent støtte de som bekender sig til de vestlige frihedsidealer og demokratiet. De er der – og vi skal søge at flere slutter sig til den fælles front for frihed og demokrati. Vi skal gøre det klart for alle (også de der ønsker at generalisere overfor alle muslimer) at det at være dansk, det at være demokrat, det at hylde vestlige frihedsidealer er forenligt med det at være muslim. Vi skal gerne have at muslimer i Europa begynder en kulturkamp imod imamernes middelaldermørke-islam og henimod en islam der er forenlig med demokratiet. Jesus sagde: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er ” og dannede dermed tydeligt en skillelinie imellem religion og stat for de kristne. I koranen findes mig bekendt ikke sådanne udtalelser hvilket gør det sværere, men det må og skal opnås at islams rolle bliver reduceret, at islam ikke længere kan tolkes som en ideologi med krav på verdensherredømmet.
Hvis dette fejler står vi i sandenden i et dilemma.
For hvordan skal vi kunne redde demokratiet og den vestlige kultur?
Vi Europæere bliver nødt til at finde stoltheden og fastheden frem.
Vi er dette kontinents oprindelige befolkning, vi har skabt det jeg i hvert fald mener er verdens fremmeste kultur.
Det er ikke os der skal assimileres ind i et nyt Eurabisk samfund, men muslimerne der skal assimileres ind i vores samfund.
Personligt har jeg mange venner og bekendte i Danmark der har mange forskellige herkomster.
Alle har de tilfældes at jeg ser dem som med-danskere som jeg deler grundlæggende værdier med. Det er dansk-indere, dansk-vietnamesere, dansk-filippinere, dansk-polakker osv.
Jeg kender faktisk ikke andre grupper end muslimerne – og i mindre grad kineserne, der ikke tilstræber at blive assimileret (selvfølgelig findes der undtagelser og det er jo disse undtagelser vi bygger vores håb om fredelig sameksistens på).
Assimilering indebærer for mig at se ikke en total overgivelse af samtlige egenarter.
Igennem bl.a. Danmarks historie har vi op til dette punkt faktisk set indvandring der har været usædvanlig positiv for nationen. huguenoter, jøder, tyskere og hollændere er igennem tiden indvandret til Danmark, er blevet danske og har bidraget utroligt positivt til deres nye fædreland.
Imidlertid skal det siges at både katolicismen og jødedommen har været særdeles kompatible med vor kultur. I nyere tid har vi set indvandring fra f.eks. Vietnam eller Syd-Amerika. Igen har oplevelsen hovedsageligt været positiv, præget af folk der i forvejen delte mange af vore værdier og var villige til at tilpasse sig og blive danske.
Kan den demografiske bombes lunte slukkes?
Hvis islamismen fortsætter sit sejrstog iblandt europæiske muslimer står vi om højest 10 år ved en skillevej.
Hvis vi ikke har bragt indvandringen fra muslimske lande ned på noget nær 0 til den tid er der ikke meget tid før vi må stille os nogle alvorlige spørgsmål.
Løsning 1 (den fredelige): Øget indvandring fra ikke-muslimske lande til Europa vil danne et etnisk mix i stil med USA hvor ingen etnisk eller religiøs gruppe udgør et flertal. I lighed med USA må det forventes at der i et sådant etnisk mix vil dannes en ny national identitet der helt centralt vil overtage vestlige frihedsidealer og demokratiet.
Løsning 2 (den sidste udvej): Et McCarthy-agtigt regime udviser alle islamister og tillader kun ”kompatible” muslimer at blive i Europa. Potentielt ville en sådan handing føre til en midlertidig afskaffelse af mange frihedsrettigheder og hvis nødløsningen først blev aktiveret når det praktisk var for sent (altså ved en valgsejr til et islamistisk parti i Europa) kun igennem den midlertidige afskaffelse af demokratiet og indførelsen af noget der ville ligne et demokratisk diktatur.
Ønsker vi i Europa at blive husket som verdens mest naive kultur, som kulturen der velvilligt hjalp i sin egen undergang?
Ja det spørgsmål må vi stille os selv. For hvis Europa fortsætter ned af den vej vi er på stadigvæk vil vi have finansieret og forberedt vores egen undergang.
Et opgør med tidligere tiders fejl er nødvendigt. Indvandringen fra muslimske lande må standses så længe islamismen har så stort et tag i verdens muslimer.
Vi må alle indse at islamismen er en fjende ikke kun for vesten men for hele verden og den må bekæmpes på samtlige fronter.
Vi står der indenrigspolitisk overfor en svær balancegang.
Samtidigt med at vi bør stramme indvandringspolitikken fra muslimske lande skal vi samtidigt så at sige vinde ”the hearts and minds” hos de herboende muslimer.
Illusionen om at et islamistisk verdensrige ville være herligt at leve i må nedbryddes. Et islamistisk verdensrige ville være som et globalt Taleban-Afghanistan.
De vestlige frihedsidealer og demokratiet derimod har vist vejen fremad. Det er ikke tilfældigt at demokratier er bedre at leve i end lande med andre styreformer.
Ligesom demokratiet har besejret de sorte facister og de røde facister i to store konflikter vil demokratiet også besejre de grønne facister til slut.
Europe will prevail
Vil Europa stadig være europæisk, frit og demokratisk?
Ja det er spørgsmål jeg stiller mig selv, og spørgsmål vi alle må stille os selv og hinanden.
Hvilken vej går det med Europa og er det en udvikling vi ønsker?
Udsigterne set i lyset af Muhammed-krisen er ikke gode. Vi har været vidne til at mange illusioner og håb vi havde om at situationen nok ikke var så slem omkring de muslimske indvandrere i Europa som vi frygtede er blevet gjort til skamme.
Vi har set at det vi alle håbede på var et stille flertal af demokratisk sindede muslimske medborgere i virkeligheden nok blot er et stille mindretal.
Med en stadigt voksende muslimsk befolkningsandel i Europa og store dele af disse med islamistisk orientering er mange begyndt (måske for sent) at frygte en islamisering af Europa indenfor 40 til 50 år (i nogle lande indenfor endnu kortere tid).
Man må sige at Mogens Glistrup skønt hans klodsede måde at formulere sig på grundlæggende havde ret da han advarede imod den muslimske masseindvandring. Hvis Glistrup i sin tid havde forholdt sig mindre generaliserende omkring problematikken havde vi måske her i Danmark set befolkningen tidligere bakke op om at få en regering der var villig til at gøre noget ved den tikkende demografiske bombe som masseindvandring er. Måske et sådant skifte i Danmark havde ført til at man også i andre lande i Europa var begyndt at tænke sig om.
Er det for sent?
Fødselsraterne og et kig ind i skolers klasseværelser overalt i Europa hvor den næste generation af indbyggere i Europa idag sidder taler sit eget klare sprog.
De oprindelige Europæerne er ved at uddø pga. alt for lave fødselsrater (nogen siger dette er fordi europæerne ikke kan få job og familiedannelse til at passe sammen).
Imens har det såkaldt nye proletariat rigeligt tid til at få børn. Gavmilde sociale ydelser sikrer at muslimske storfamilier idag er et hyppigt syn.
Disse børn vokser ofte op i et parallelsamfund hvor ideologien er islamistisk og målet er at islamisere værtslandet.
Midlerne hertil er bl.a. demografi.
Finansieret af naive europæiske befolkninger bliver de islamistiske familier fler og fler, søger statsborgerskab, får stemmeret, vælger politikere der er villige til at hjælpe dem med yderligere tilvandring fra islamiske lande for til sidst at danne et flertal - et flertal der efter demokratiske spilleregler kan overtage magten - og ligesom Hitler vandt magten ved demokratisk valg afskaffe demokratiet.
Et demokratisk og liberalt dilemma
Jeg ynder at betegne mig selv som borgerligt liberal, højre-liberal, konservativt-liberal eller markeds-liberal.
Jeg er endda medlem af VU og Venstre.
Jeg er stor tilhænger af de liberale frihedsidealer som Adam Smith stod fadder til og som den dag i dag stadig bevare deres værd.
Imidlertid er jeg ikke særligt vild med det jeg gerne betegner som arnako-liberalismen som både visse borgerligt-liberale og social-liberale randgrupperinger synes at hylde.
I teorien bør mennesket naturligvis være fri til at flytte hvorhen han vil, han bør være fri til at mene hvad han vil, og han bør være fri til at gøre hvad han vil.
I teorien... for i praksis kan en anarko-liberalistisk politik grave sin egen grav.
Lad os blot forestille os fri indvandring.
Selv hvis man afskaffede velfærdsstaten (hvilket anarko-liberalistiks ville være det rigtige at gøre) ville vi i f.eks. Danmark stå i en situation hvor en meget lille demokratisk-sindet befolkning iløbet af no-time kunne blive vidne til en hidtil uset masseindvandring af folk der ville være drevet dels af ønsket om materiel velstand (hvilket de dog i det anarko-liberalistiske samfund selv ville være nødt til at arbejde for) og dels af ideologiske verdensherredømmeambitioner.
I et demokratisk samfund ville dette nye flertal være i stand til at fjerne de frihedsrettigheder det tidligere flertal havde indført.
Det anarko-liberalistiske samfund ville vågne op til en brat ændret verden hvor shariaen var lov, hvor frihed var et ukendt ord og hvor liberalisme i alle dens former ville være forbudt.
Løsninger?
Svært – rigtigt svært.
For mig at se må der handles på flere fronter.
Dels må vi søge at ændre den negative udvikling der har været blandt de muslimske indvandrere i Danmark. Vi bør konsekvent støtte de som bekender sig til de vestlige frihedsidealer og demokratiet. De er der – og vi skal søge at flere slutter sig til den fælles front for frihed og demokrati. Vi skal gøre det klart for alle (også de der ønsker at generalisere overfor alle muslimer) at det at være dansk, det at være demokrat, det at hylde vestlige frihedsidealer er forenligt med det at være muslim. Vi skal gerne have at muslimer i Europa begynder en kulturkamp imod imamernes middelaldermørke-islam og henimod en islam der er forenlig med demokratiet. Jesus sagde: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er ” og dannede dermed tydeligt en skillelinie imellem religion og stat for de kristne. I koranen findes mig bekendt ikke sådanne udtalelser hvilket gør det sværere, men det må og skal opnås at islams rolle bliver reduceret, at islam ikke længere kan tolkes som en ideologi med krav på verdensherredømmet.
Hvis dette fejler står vi i sandenden i et dilemma.
For hvordan skal vi kunne redde demokratiet og den vestlige kultur?
Vi Europæere bliver nødt til at finde stoltheden og fastheden frem.
Vi er dette kontinents oprindelige befolkning, vi har skabt det jeg i hvert fald mener er verdens fremmeste kultur.
Det er ikke os der skal assimileres ind i et nyt Eurabisk samfund, men muslimerne der skal assimileres ind i vores samfund.
Personligt har jeg mange venner og bekendte i Danmark der har mange forskellige herkomster.
Alle har de tilfældes at jeg ser dem som med-danskere som jeg deler grundlæggende værdier med. Det er dansk-indere, dansk-vietnamesere, dansk-filippinere, dansk-polakker osv.
Jeg kender faktisk ikke andre grupper end muslimerne – og i mindre grad kineserne, der ikke tilstræber at blive assimileret (selvfølgelig findes der undtagelser og det er jo disse undtagelser vi bygger vores håb om fredelig sameksistens på).
Assimilering indebærer for mig at se ikke en total overgivelse af samtlige egenarter.
Igennem bl.a. Danmarks historie har vi op til dette punkt faktisk set indvandring der har været usædvanlig positiv for nationen. huguenoter, jøder, tyskere og hollændere er igennem tiden indvandret til Danmark, er blevet danske og har bidraget utroligt positivt til deres nye fædreland.
Imidlertid skal det siges at både katolicismen og jødedommen har været særdeles kompatible med vor kultur. I nyere tid har vi set indvandring fra f.eks. Vietnam eller Syd-Amerika. Igen har oplevelsen hovedsageligt været positiv, præget af folk der i forvejen delte mange af vore værdier og var villige til at tilpasse sig og blive danske.
Kan den demografiske bombes lunte slukkes?
Hvis islamismen fortsætter sit sejrstog iblandt europæiske muslimer står vi om højest 10 år ved en skillevej.
Hvis vi ikke har bragt indvandringen fra muslimske lande ned på noget nær 0 til den tid er der ikke meget tid før vi må stille os nogle alvorlige spørgsmål.
Løsning 1 (den fredelige): Øget indvandring fra ikke-muslimske lande til Europa vil danne et etnisk mix i stil med USA hvor ingen etnisk eller religiøs gruppe udgør et flertal. I lighed med USA må det forventes at der i et sådant etnisk mix vil dannes en ny national identitet der helt centralt vil overtage vestlige frihedsidealer og demokratiet.
Løsning 2 (den sidste udvej): Et McCarthy-agtigt regime udviser alle islamister og tillader kun ”kompatible” muslimer at blive i Europa. Potentielt ville en sådan handing føre til en midlertidig afskaffelse af mange frihedsrettigheder og hvis nødløsningen først blev aktiveret når det praktisk var for sent (altså ved en valgsejr til et islamistisk parti i Europa) kun igennem den midlertidige afskaffelse af demokratiet og indførelsen af noget der ville ligne et demokratisk diktatur.
Ønsker vi i Europa at blive husket som verdens mest naive kultur, som kulturen der velvilligt hjalp i sin egen undergang?
Ja det spørgsmål må vi stille os selv. For hvis Europa fortsætter ned af den vej vi er på stadigvæk vil vi have finansieret og forberedt vores egen undergang.
Et opgør med tidligere tiders fejl er nødvendigt. Indvandringen fra muslimske lande må standses så længe islamismen har så stort et tag i verdens muslimer.
Vi må alle indse at islamismen er en fjende ikke kun for vesten men for hele verden og den må bekæmpes på samtlige fronter.
Vi står der indenrigspolitisk overfor en svær balancegang.
Samtidigt med at vi bør stramme indvandringspolitikken fra muslimske lande skal vi samtidigt så at sige vinde ”the hearts and minds” hos de herboende muslimer.
Illusionen om at et islamistisk verdensrige ville være herligt at leve i må nedbryddes. Et islamistisk verdensrige ville være som et globalt Taleban-Afghanistan.
De vestlige frihedsidealer og demokratiet derimod har vist vejen fremad. Det er ikke tilfældigt at demokratier er bedre at leve i end lande med andre styreformer.
Ligesom demokratiet har besejret de sorte facister og de røde facister i to store konflikter vil demokratiet også besejre de grønne facister til slut.
Europe will prevail
This entry was posted
on 21.3.06 at 03:11.
You can skip to the end and leave a response.
skrevet af:
8:47 PM
Jeg deler til fulde din bekymring for Europa. En del amerikanere har ligefrem opgivet os grundet netop demografien.
Det er på høje tid, og problemet er ekstremt vanskeligt, især hvis vi vil bevare de frihedsrettighder, som netop er Europa.
Men jeg mener, at der er en mulighed tre, der skal belyses (og som samtidigt passes til min private dagsorden - slagsmålet med velfærdsstatens dårligdomme):
STYRK DE OPRINDELIGE EUROPÆERE
Hvordan:
1) Få de indfødte europæere til at få flere børn ved at begunstige børnefamilierne på et helt andet plan end i dag. Frankrig gjorde det efter 1. verdenskrig men havde selvfølgelig ikke problemet med muslimerne. Det kan kun klares ved at diskriminere på den ene eller anden måde, f.eks. uddannelseskrav til kvinden, krav til kvaliteten af børnenes opdragelse etc. Vi gør det i forvejen, - tænk på antallet af tvangsfjernelser etc.
2)Indfør et helt entydigt værn i EU-forfatningen om, at intet medlemslands forfatning kan afskaffe de fundamentale frihedsrettigheder, altså et evigt gyldigt demokrativærn
3) Indfør - som i den amerikanske forfatning - en pligt for borgerne til at gøre oprør mod magten, hvis den krænker forfatningen
4) Forbyd trossamfund, der ikke opererer med åbne regnskaber, folkevalgt ledelse, prædikener på et europæisk sprog,etc.
5) Stop for indvandring fra islamiske lande med mindre indvandreren underskriver forligtelser a la Demokatiske Muslimer - plus tilhørende kontrol
6) Love om udvisning af tilhængere af shari'ah som lov - og ikke så meget teologisk pindehuggeri i den anledning. Tilsvarende love om forbud mod terrorforbindelser, forbindelser til islamistiske kredse etc. etc.
7) Skærpet opsyn på alle områder, hvor folkevalgte vælges: skolebestyrelser, kommunalbestyrelser, etc. etc.
8) Fængselsstraffe for enhver form for trussel mod borgerne i samfundet, for eksempel de utallige mere eller mindre åbne trusler mod fornuftige muslimer
9) Berufsverbot ved al offentlig ansættelse, således at der skal sværges på Grundlov, menneskerettigheder etc. Forudgående kontrol af sindelag etc. er ekstremt ubehageligt; tyskerne gjorde det for at komme Bader-Meinhoh-banderne til livs. hvilket lykkedes uden at sætte det tyske demokrati over styr.
10) Krav om statslig imamuddannelse, statslig kontrol med fredagsbønnen som i Tyrkiet, hvor fredagsbønnen skrives i ministeriet og udsendes centralt, etc. etc.
11) Skarpe nedskæringer i sociale ydelser, overgang til forsikringsordninger betalt af arbejdsgiver, etc. etc., hvilket betyder, at kun en arbejdsmæssig integration kan sikre dig i dårlige tider.
Jeg ville aller helst være fri for det meste af ovenstående, for det er ikke særligt rart noget af det, - undtagen måske punkt et, der vil sætte familie og børn tilbage på dagsordenen.
Men som du skriver: demografien er bomben, og den er vanskelig at demontere på en pæn og ordentlig måde.
Jeg gætter på, at din bekymring bliver temaet for de kommende års debat.
Venlig hilsen
» Send en kommentar