Nej til islamister i forsvaret
Osmannerne står ikke længere udenfor Wiens porte - de er forlængst rykket indenfor.
Det må man erkende når man på Minut (som henviser til denne artikel i Die Presse) kan læse om hvorledes den østrigske hær har problemer med mange af sine muslimske værnepligtige der bl.a. nægter at gøre honnør for flaget af religiøse grunde og jævnligt er uundskyldt fraværende samtidigt med at de nægter at gøre tjeneste om fredagen.
Det har altid undret mig at bl.a. også den danske hær igennem adskillige årtier har inddraget unge mænd om hvem man vidste at disse tilhørte ekstremistiske partier der var fjender af nationen.
Hvorfor indkaldte man DKP'eren Ole Sohn og lærte ham at bruge våben. Var der ingen der tænkte på at det måske kunne have endt med at han og kammeraterne i DKP netop havde brugt de evner imod Danmark hvis de havde fået chancen?
Idag er faren der udgår fra islamister dog endnu større end den der udgik fra den ekstreme danske venstrefløj. Modsat den ekstreme italienske eller vesttyske venstrefløj var den danske nemlig relativt tilbageholdene med indlandsk terror.
Derimod ved vi at islamister overalt i Europa og også i Danmark har et latent voldspotentiale der for tiden hovedsageligt giver sig udtryk i terroraktioner men som de islamistiske strateger sikkert vil ændre til reele borgerkrigslignende handlinger i de lande eller regioner hvor der måtte være demografisk grundlag måtte ændre sig i deres gunst over de næste 10-20 år.
Set i lyset af dette klare voldspotentiale virker det vanvittigt at tage bekendende islamister ind i nationens hær og direkte undervise disse i våbenbrug.
Europas væbnede styrker bør indføre tests og interviews så ekstremister (dette gælder også ekstreme kommunister såvel som nazister) ikke kan optages i de væbnede styrker.
Det er naivt at tro at folk der allerede er blevet ekstremistiske pludseligt skulle skifte mening ved at blive indkaldt til hæren, flåden eller flyvevåbnet.
Sandsynligheden for at særligt islamisterne vil bruge deres erhvervede evner imod Europa er betydeligt større en chancen for at de skulle kæmpe for Europa.
Da jeg for efterhånden 8 år siden var værnepligtig var der ikke en eneste muslim blandt de over 90 værnepligtige jeg tjente sammen med.
Imellemtiden har forsvaret dog øget indsatsen for at få flere 2. og 3. generationsindvandrere ind i hæren, og skønt ikke alle indvandrere er muslimer og ikke alle muslimer er islamister er der alligevel grund til at råbe vagt i gevær omkring forsvarets strategi. For hvis man forsømmer at screene ekstremister ud kan man ende med selv at have uddannet potentielle terrorister ikke kun i våbenbrug men også have givet dem et intimt kenskab til landets forsvar, viden som uden tvivl ville blive brugt imod os.
Det må man erkende når man på Minut (som henviser til denne artikel i Die Presse) kan læse om hvorledes den østrigske hær har problemer med mange af sine muslimske værnepligtige der bl.a. nægter at gøre honnør for flaget af religiøse grunde og jævnligt er uundskyldt fraværende samtidigt med at de nægter at gøre tjeneste om fredagen.
Det har altid undret mig at bl.a. også den danske hær igennem adskillige årtier har inddraget unge mænd om hvem man vidste at disse tilhørte ekstremistiske partier der var fjender af nationen.
Hvorfor indkaldte man DKP'eren Ole Sohn og lærte ham at bruge våben. Var der ingen der tænkte på at det måske kunne have endt med at han og kammeraterne i DKP netop havde brugt de evner imod Danmark hvis de havde fået chancen?
Idag er faren der udgår fra islamister dog endnu større end den der udgik fra den ekstreme danske venstrefløj. Modsat den ekstreme italienske eller vesttyske venstrefløj var den danske nemlig relativt tilbageholdene med indlandsk terror.
Derimod ved vi at islamister overalt i Europa og også i Danmark har et latent voldspotentiale der for tiden hovedsageligt giver sig udtryk i terroraktioner men som de islamistiske strateger sikkert vil ændre til reele borgerkrigslignende handlinger i de lande eller regioner hvor der måtte være demografisk grundlag måtte ændre sig i deres gunst over de næste 10-20 år.
Set i lyset af dette klare voldspotentiale virker det vanvittigt at tage bekendende islamister ind i nationens hær og direkte undervise disse i våbenbrug.
Europas væbnede styrker bør indføre tests og interviews så ekstremister (dette gælder også ekstreme kommunister såvel som nazister) ikke kan optages i de væbnede styrker.
Det er naivt at tro at folk der allerede er blevet ekstremistiske pludseligt skulle skifte mening ved at blive indkaldt til hæren, flåden eller flyvevåbnet.
Sandsynligheden for at særligt islamisterne vil bruge deres erhvervede evner imod Europa er betydeligt større en chancen for at de skulle kæmpe for Europa.
Da jeg for efterhånden 8 år siden var værnepligtig var der ikke en eneste muslim blandt de over 90 værnepligtige jeg tjente sammen med.
Imellemtiden har forsvaret dog øget indsatsen for at få flere 2. og 3. generationsindvandrere ind i hæren, og skønt ikke alle indvandrere er muslimer og ikke alle muslimer er islamister er der alligevel grund til at råbe vagt i gevær omkring forsvarets strategi. For hvis man forsømmer at screene ekstremister ud kan man ende med selv at have uddannet potentielle terrorister ikke kun i våbenbrug men også have givet dem et intimt kenskab til landets forsvar, viden som uden tvivl ville blive brugt imod os.
This entry was posted
on 20.3.06 at 23:17.
You can skip to the end and leave a response.
» Send en kommentar