Journalist-spin på nyligt afdød marxist
26.2.06
Thomas Koppel er død i Puerto Rico og må han hvile i fred og hans familie og venner finde trøst på trods af hans tidlige død (han blev kun 61).
Men når jeg nu læser journalisters nekrologer og deriblandt et mildest talt bizart forsøg på at spinne den bekendende marxist (Thomas og Anisette Koppel var begge grundlægger-medlemmer af DKP/ML) undrer jeg mig alligevel og tvinges til alligevel at tale ud med ubehagelige sandheder om den netop afdøde.
Et snotforvirret Ritzau skriver:
Øh hvad?
Frihed og demokrati og Thomas Koppel?
Ja kun hvis man definerer frihed og demokrati ud fra en ekstrem Hoxha-forærelse.
Savage Rose hyldede blandt andet Hoxhas kommunistiske regime i Albanien med tekster som "Vi gi'r aldrig op, vi kæmper for at sejre!"
Fakisk var Savage Rose af den opfattelse, at Albanien var det tætteste man kom på det eneste sande paradis.
Når journalisten påstår at Thomas Koppel og Anisettes turne i Albanien 1982 (og igen i 1987) og tidligere turne i Libanon 1980 som gæster af den socialistiske orienterede terrororganisation PLO var i deres kamp for "demokrati" skal man altså ikke forstå ordet "demokrati" i vores almindelige vestlige forstand men som det indholdsløse mærkat diverse kommunistiske regimer igennem tiderne har forsøgt at smykke sig med (Deutsche Demokratische? Republik, Democratic? Peoples? Republic of North Korea osv.).
Thomas Koppel var en teknisk dygtig musiker (Savage Rose solgte dog aldrig særligt mange plader selv om musikanmelderne elskede dem) - men han var også en politisk set afsporet person der aldrig drog den nødvendige konsekvens af kommunismens fallit.
Så sent som i begyndelsen af februar kom Thomas Koppel (med skattely i af alle mulige steder Los Angeles, USA) atter med et udbrud imod den onde vesten og en generel tilsvining af Danmark. Læs hans rablerier her.
Kære Ritzau journalist - vi kunne være forbigået disse fakta i stilhed og koncenteret os om at en dygtig musiker var gået fra os, men nej du skulle absolut bringe dit mærkelige spin på banen, et spin der krævede et svar.
Enver Hoxha - et symbol på demokrati og frihed?
Men når jeg nu læser journalisters nekrologer og deriblandt et mildest talt bizart forsøg på at spinne den bekendende marxist (Thomas og Anisette Koppel var begge grundlægger-medlemmer af DKP/ML) undrer jeg mig alligevel og tvinges til alligevel at tale ud med ubehagelige sandheder om den netop afdøde.
Et snotforvirret Ritzau skriver:
Thomas Koppel var kendt for sit brændende engagement for arbejderklassen og de undertryktes kamp for frihed og demokrati, og af samme grund turnerede han eksempelvis Albanien tyndt med Annisette og Savage Rose, men også palæstinensiske flygtningelejre og partisanbaser i Libanon fik besøg af gruppen.
Øh hvad?
Frihed og demokrati og Thomas Koppel?
Ja kun hvis man definerer frihed og demokrati ud fra en ekstrem Hoxha-forærelse.
Savage Rose hyldede blandt andet Hoxhas kommunistiske regime i Albanien med tekster som "Vi gi'r aldrig op, vi kæmper for at sejre!"
Fakisk var Savage Rose af den opfattelse, at Albanien var det tætteste man kom på det eneste sande paradis.
Når journalisten påstår at Thomas Koppel og Anisettes turne i Albanien 1982 (og igen i 1987) og tidligere turne i Libanon 1980 som gæster af den socialistiske orienterede terrororganisation PLO var i deres kamp for "demokrati" skal man altså ikke forstå ordet "demokrati" i vores almindelige vestlige forstand men som det indholdsløse mærkat diverse kommunistiske regimer igennem tiderne har forsøgt at smykke sig med (Deutsche Demokratische? Republik, Democratic? Peoples? Republic of North Korea osv.).
Thomas Koppel var en teknisk dygtig musiker (Savage Rose solgte dog aldrig særligt mange plader selv om musikanmelderne elskede dem) - men han var også en politisk set afsporet person der aldrig drog den nødvendige konsekvens af kommunismens fallit.
Så sent som i begyndelsen af februar kom Thomas Koppel (med skattely i af alle mulige steder Los Angeles, USA) atter med et udbrud imod den onde vesten og en generel tilsvining af Danmark. Læs hans rablerier her.
Kære Ritzau journalist - vi kunne være forbigået disse fakta i stilhed og koncenteret os om at en dygtig musiker var gået fra os, men nej du skulle absolut bringe dit mærkelige spin på banen, et spin der krævede et svar.
Enver Hoxha - et symbol på demokrati og frihed?
