<body><script type="text/javascript"> function setAttributeOnload(object, attribute, val) { if(window.addEventListener) { window.addEventListener('load', function(){ object[attribute] = val; }, false); } else { window.attachEvent('onload', function(){ object[attribute] = val; }); } } </script> <div id="navbar-iframe-container"></div> <script type="text/javascript" src="https://apis.google.com/js/platform.js"></script> <script type="text/javascript"> gapi.load("gapi.iframes:gapi.iframes.style.bubble", function() { if (gapi.iframes && gapi.iframes.getContext) { gapi.iframes.getContext().openChild({ url: 'https://www.blogger.com/navbar.g?targetBlogID\x3d16260032\x26blogName\x3dAb+jetzt+wird+zur%C3%BCckgeschossen\x26publishMode\x3dPUBLISH_MODE_BLOGSPOT\x26navbarType\x3dBLUE\x26layoutType\x3dCLASSIC\x26searchRoot\x3dhttps://zurueckgeschossen.blogspot.com/search\x26blogLocale\x3dda_DK\x26v\x3d2\x26homepageUrl\x3dhttp://zurueckgeschossen.blogspot.com/\x26vt\x3d7301444820124522035', where: document.getElementById("navbar-iframe-container"), id: "navbar-iframe" }); } }); </script>

A history of violence

Her oversat fra "Die Kraft der Vernunft" af Oriana Fallaci en længere passage om muslimsk væbnet ekspansion siden dennes grundlæggelse og frem til 1700-tallet.

I år 635, dvs. 3 år efter Muhammeds død, besatte halvmånens hære det kristne Syrien og det kristne Palæstina. I år 638 tog de Jerusalem og den hellige grav. I år 640, efter erobringen af Persien, Armenien og Mesopotamien, altså det nuværende Irak, marcherede de ind i det kristne egypten og løb det kristne Maghreb over ende, dvs. Tunesien, Algeriet og Marokko. I år 668 angreb de for første gang Konstantinopel og belejrede byen i 5 år. I år 711 krydsede de Gibraltar-strædet og gik i land på den ærke-katolske Iberiske halvø hvor de indtol Portugal og Spanien, hvor de trods en Pelayo og en Cid Campeador og de talrige i Reconquistaen engagerede herskere blev rundt 8 århundreder. Og hvem der tror på myten om "den fredelige sameksistens" som efter kollaboratørenes mening prægede forholdet mellem erobrere og erobrede ville gør godt i at læse igen på historien om de nedbrændte konventer og klostre, om skændede kirker, voldtagne nonner, kristne og jødiske kvinder der blev bortført og spærret ind i haremsne. Han ville gøre godt ved at tænke over korsfæstelserne i Cordoba, over die hængte i Granada over halshugningerne i Toledo og Barcelona, Sevilla og Zamora. (De i Sevilla befal Mutamid, kongen, som smykkede sine haver med de afhuggede hoveder. De i Zamora befal Almanzor: visiren, som blev kaldt "filosoffernes mæzen", den "største hersker som det islamiske Spanien nogensinde har frembragt") Herregud! Hvis man nævnte Jesu navn eller talte modersmålet blev man straks henrettet. Korsfæstet, som sagt, eller halshugget eller hængt. Og nogen gange spiddet på pæl. Hvis man ringede med klokkerne, det samme. Hvis man klædte sig i grønt, i islams farve, det samme. Og kom en muslim forbi, måtte die "vantro hunde" træde til side og bøje sig. Hvis muslimen angreb dem eller skældte på dem måtte de ikke forsvare sig. Og ved du hvorfor die "vantro hunde" ikke blev tvunget til at konvertere til islam? Fordi konvertitter ikke skulle betale skat. Die "vantro hunde" derimod skulle betale skat.

Fra Spanien nåede de 721 ind i det ikke mindre katolske Frankrig. Under føring af Abd al-Rahman, guvernøren fra Andalusien, krydsede de Pyrenæerne og erobrede Narbonne. Der nedslagtede de hele den mandelige befolkning, gjorde alle kvinder og børn til sklaver og drog så videre mod Carcassonne. Fra Carcassonne rykkede de frem mod Nimes, hvor de lavede et blodbad mod munke og præster. Fra Nimes drog de mod Lyon og Dijon, hvor de plyndrede hver eneste kirke, og ved du hvor lang tid felttoget stod på? 11 år. De kom i bølger. I år 731 nåede en bølge af 380.000 fodsoldater og 16.000 ryttere Bordeaux som straks overgav sig. Fra Bordeaux drog die mod Poitiers, så mod Tours, og havde Karl Martell ikke vundet slaget ved Poitiers-Tours i 732 havde franskmændene formodentlig stadig idag danset flamengo. I år 827 landede de på Sicilien, et videre begæret mål. Som sædvanligt myrdende og brandskattende erobrede die Syrakus og Taormina, Messina og så Palermo, og indenfor trekvart århundrede (så lang tid tog det at bryde de stolte sicilianeres modstand) islamiserede de øen. De blev mere end to et halvt århundrede indtil normannerne fordrev dem, men 836 landede de i Brindisi. 840 i Bari. Og islamiserede Apulien. 841 landede de i Ancona. Så vendte de fra Adriaterhavet tilbage i det Thyrrenske hav og landede i sommeren 846 i Ostia. Die plyndrede det, antændte det og nåede via Tibermundingen op til Rom. De belejrede byen og trang en nat ind. Die plyndrede St. Peter og St. Paulus basilikaerne, plyndrede hvad der var at plyndre. For at slippe af med dem måtte pave Sergius II forpligte sig til at bettale dem en årlig tribut på 25.000 sølvmønter. For at undgå videre angreb måtte efterfølgeren Leo IV lade bygge den Leoniske mur.

Efter de havde forladt Rom slog de sig ned i Kampanien. Der blev de 70 år, ødelagde Montecassino og pinte Salerno. I denne by forlystede de sig en tid lang med hver nat at ofre en nonnes jomfrulighed. Ved du hvor? På katedralens alter. I år 898 derimod landede de i Provence. I det nuværende Saint-Tropez, for at være helt præcis. Der blev de og krydsede 911 alperne for at marchere ind i Piemonte. De besatte Torino og Casale, antændte kirker og biblioteker, myrdede tusinder af kristne, så drog de videre ind i Schweiz. De nåede Bünder dalen og Geneve søen, så vendte de om på grund af sne. De drog tilbage til det varme Provence, besatte 940 Toulon og.... i dag er det mod at slå sig på brystet på grund af korstogene, at kritisere vesten for korstogene, at se en uretfærdighed i korstogene, til skade for de arme uskyldige muslimer. Men korstogene fulgte ikke kun hensigten igen at komme i besiddelse af den hellige grav, men var frem for alt svaret på 400 års invasion, besættelse, vold og nedslagtning. En modoffensiv, der skulle stoppe de islamiske ekspansionsbestræbelser i Europa. Og (mors tua vita mea – din død mit liv) omlede denne mod østen. I retning af Indien, Indonesien, Kina, Afrika og Rusland og Sibirien, hvor de til islam konverterede tartarere allerede udbredte koranen. Efter korstogene begyndte Allahs sønner minsanten igen at mishandle os som førhen og værre. Denne gang i skikkelse af tyrkerne, som søgte at grundlægge det Osmanniske Rige. Et rige som indtil 1700 koncentrerede hele sin grådighed og appetit mod vesten og forvandlede Europa til sin fortrukne slagmark. Husket og frygtet de berygtede Janithorder som den dag i dag gælder som synonym for bødler og fanatikere eller mordere i det italienske sprog. Men ved du, hvem Janithorderne var i virkeligheden? Det osamanniske riges kernetrupper. Super-soldater, lige så meget i stand til at ofre sig som til at kæmpe, til at myrde og til at plyndre. Ved du hvor de blev rekruteret eller bedre blev kidnappet fra? I rigets erobrede lande. I Grækenland f.eks. eller i Bulgarien, i Rumænien, i Ungarn, i Albanien, i Serbien og nogen gange også i Italien. Ved kysterne der blev hjemsøgt af pirater. De bortførte drengebørn i alderen ti, elleve eller tolv år som de udvalgte blandt de sundeste, kraftigste førstefødte i de gode familier. De konverterede dem, spærrede dem i kaserner, forbød dem at gifte sig eller have nogen former for intime kærlighedsforhold (trærtimod blev de opfordret til voldtægt), og de indoktrinerede dem, som ikke engang Hitler havde kunne indoktrinere sin Waffen-SS. De forvandlede dem til det mest forbløffende krigsmaskineri verden havde set siden det gamle Rom.




The force of reason er en bog jeg varmt vil anbefale.

Findes også på tysk
« Home | Next »
| Next »
| Next »
| Next »
| Next »
| Next »
| Next »
| Next »
| Next »
| Next »

» Send en kommentar