Import af ulighed - import af nye venstrefløjs vælgere
Midt i lighedsmageri debatten hvor Venstres ledelse gør deres bedste for at ligne en flok socialdemokrater fyger beskyldningerne rundt om at de borgerlige bare vil gøre de fattige fattigere.
Men hvem er det egentlig der har sørget for at antallet af folk på overførselsindkomst stadig er så stort som det er?
Hvis du gættede Radikale, S, SF + kommunisterne fra det danske Honnecker-parti havde du ganske ret.
For hvem er det der har sørget for at "importere" store mængder "ny-danskere" igennem særligt 90'erne i det der nok oprindeligt var et fromt håb om at importere nogen nye vælgere for at kompensere for den såkaldte "arbejderklasses" forsvinden (og for de Radikales vedkommende af ren og skær dumhed).
Det man aldrig skænkede en tanke var at store mængder indvandrere og særligt indvandrere fra kulturer der er markant forskellige fra den vestlige kultur IKKE ville gå hen og blive en succes med masser af produktive mennesker i noget der ville ligne en gang amerikansk indvandrings-romantik.
Fakta er at de selvsamme som idag klager over uligheden selv er skyld i at Danmark har importeret sine egne problemer.
Vi skal hjælpe folk på flugt, men hvis de IKKE forsørger sig selv når muligheden åbner sig for at de kan vende hjem til deres eget hjemland - så skal de sendes hjem.
Det er undergravende for solidariteten i samfundet hvis vi tillader den passive forsørgelses-kultur til at vokse til endnu flere mennesker end den allerede dækker nu.
Det er skam slemt nok at det for nogen danskere synes mere attraktivt bare at lade sig forsørge af staten end at tage deres liv i deres egne hænder.
Langtidsarbejdsløse der ikke gør en indsats for at komme i arbejde eller uddannelse skal alle have deres ydelser skåret ned til SU-niveau (man behøver jo ikke netop bo på Frederiksberg!).
Omkring indvandringen er det logisk at vi hjælper de ægte flygtninge (krig eller forfølgelse - IKKE økonomisk) og at vi giver dem en værdig tilværelse i Danmark mens de er gæster her. Disse mennesker skal få muligheden for at uddanne sig så de kan blive klar til en fremtid i deres eget hjemland eller Danmark hvis der ikke er nogen mulighed for tilbagevenden. Men den økonomiske ydelse skal kun være på SU-niveau (igen - man behøver ikke netop bo på Frederiksberg).
Indvandrere - og det inkluderer også familiesammenførte som ikke er flygtninge fra krig eller forfølgelse skal IKKE kunne modtage passiv forsørgelse men skal gives muligheden for at få enkel og ukompliceret adgang til at arbejde i Danmark (nøjagtigt som andre flygtninge bør kunne få). Imidlertid skal disse selvfølgelig konkurrere på lige vilkår med alle andre - dvs. ingen specielle diskriminerende offentlige tilskud for at ansætte en flygtning.
Men hvem er det egentlig der har sørget for at antallet af folk på overførselsindkomst stadig er så stort som det er?
Hvis du gættede Radikale, S, SF + kommunisterne fra det danske Honnecker-parti havde du ganske ret.
For hvem er det der har sørget for at "importere" store mængder "ny-danskere" igennem særligt 90'erne i det der nok oprindeligt var et fromt håb om at importere nogen nye vælgere for at kompensere for den såkaldte "arbejderklasses" forsvinden (og for de Radikales vedkommende af ren og skær dumhed).
Det man aldrig skænkede en tanke var at store mængder indvandrere og særligt indvandrere fra kulturer der er markant forskellige fra den vestlige kultur IKKE ville gå hen og blive en succes med masser af produktive mennesker i noget der ville ligne en gang amerikansk indvandrings-romantik.
Fakta er at de selvsamme som idag klager over uligheden selv er skyld i at Danmark har importeret sine egne problemer.
Vi skal hjælpe folk på flugt, men hvis de IKKE forsørger sig selv når muligheden åbner sig for at de kan vende hjem til deres eget hjemland - så skal de sendes hjem.
Det er undergravende for solidariteten i samfundet hvis vi tillader den passive forsørgelses-kultur til at vokse til endnu flere mennesker end den allerede dækker nu.
Det er skam slemt nok at det for nogen danskere synes mere attraktivt bare at lade sig forsørge af staten end at tage deres liv i deres egne hænder.
Langtidsarbejdsløse der ikke gør en indsats for at komme i arbejde eller uddannelse skal alle have deres ydelser skåret ned til SU-niveau (man behøver jo ikke netop bo på Frederiksberg!).
Omkring indvandringen er det logisk at vi hjælper de ægte flygtninge (krig eller forfølgelse - IKKE økonomisk) og at vi giver dem en værdig tilværelse i Danmark mens de er gæster her. Disse mennesker skal få muligheden for at uddanne sig så de kan blive klar til en fremtid i deres eget hjemland eller Danmark hvis der ikke er nogen mulighed for tilbagevenden. Men den økonomiske ydelse skal kun være på SU-niveau (igen - man behøver ikke netop bo på Frederiksberg).
Indvandrere - og det inkluderer også familiesammenførte som ikke er flygtninge fra krig eller forfølgelse skal IKKE kunne modtage passiv forsørgelse men skal gives muligheden for at få enkel og ukompliceret adgang til at arbejde i Danmark (nøjagtigt som andre flygtninge bør kunne få). Imidlertid skal disse selvfølgelig konkurrere på lige vilkår med alle andre - dvs. ingen specielle diskriminerende offentlige tilskud for at ansætte en flygtning.
This entry was posted
on 24.9.05 at 00:04.
